Årets Frivillig Pris 2025

Kæmpe stort TILLYKKE til vores trækkere der Mandag d 8 december vandt Frivillig Prisen 2025. Prisuddelingen hylder personer og fællesskaber, der gør en særlig indsats for idræt, kultur, frivillighed og handicapområdet.

Vi valgte i Bestyrelsen at indstille dem med følgende begrundelse:

Bestyrelsen i Ærø Rideklub vil gerne indstille vores frivillige trækkere. Hver torsdag, uge efter uge, har vi en flok frivillige til at hjælpe med at varetage vores ride fysioterapi i Ærø Rideklub. Uden denne fantastiske flok af frivillige kvinder og mænd, kunne det slet ikke lade sig gøre for Ærø Rideklub at tilbyde ridning for personer med fysiske nedsættelser i bevægeapparatet, i samarbejde med Ærø Fysioterapi.

Vores frivillige varetager et stort ansvar for sikkerhed, med store og små heste, og ryttere med fysisk nedsat funktion. Deres frivillighed er ingen selvfølge men er stærkt værdsat af både vores brugere og os i rideklubben.

Tusind tak for jeres indsats!

Næste
Næste

Ny lift til vores Ridefysioterapi